søndag den 30. marts 2008

Roveniemi

Afsnit fra dag 12 til 14

Finsk Lapland

Vi ”stod op” lidt før kl. 7 til en rigtig sommerdag.

Gik til bussen i Tornio, som skulle køre os til den første finske jernbanestation, Kemi.
Her skulle vi med toget nordpå til hovedstaden i finsk Lapland - Rovaniemi.
Hævekortautomaterne i Tornio (byen lige over grænsen fra Haparanda) var ikke venner
med vore hævekort, og da vi ikke havde nogen Euro, kunne vi ikke få morgenmad.


Busturen til Kemi tog kun en halv time, og bussen havde endestation lige ved siden af jernbanestationen.
Smart.

Det har ikke været tilfældet alle steder på denne tur.

Her virkede hævekort automaterne, så vi kunne få noget morgenmad. Herligt.


Og kl. 9.25 tog vi så toget fra Kemi til Rovaniemi.

Rovaniemi.

Da vi havde været så økonomiske forrige nat, indlogerede vi os på Scandic Hotel i Rovaniemi. 190 euro for to nætter med morgenmad.


Så var det igen tid at nyde det gode vejr, der i nogle dage havde været i Nordskandinavien, medens det regnede længere sydpå – hele tiden.






Santa Claus Village

Næste dag ville vi besøge Santa Claus Village, der ligger lige på polarcirklen. Nu havde vi krydset polarcirklen nogle gange, så det kunne være sjovt at stå på den.

For det første pladderregner det.
Det gør det åbenbart altid på 2. dagen, når vi er et sted i flere dage.
Vi havde lidt problemer med at finde den rette bus derud, så vi missede et par stykke, inden vi fandt det rigtige busstoppested.

Så vi brugte ventetiden på at se kirken i Rovaniemi.
Den var meget flot med et alterbillede af dommerdag.
Billede på altertavlen illustrerer utroligt flot lyset på ”himmelsiden” og mørket i ”helvede”. Men hvem har bestemt, at bjørne, ulve og ræve kommer i helvede og heste i himlen?

Langt om længe kom vi på bussen der kørte os til julemandens by.










Et meget kommercielt foretagende; men et Eldorado for børn.
Og for kvinder med shoppe-genet i orden!
Sjældent har vi set så mange souvenier butikker på et sted.

Vi nøjedes dog med at købe en fluesmækker. Den kan da bruges til noget. Så vi returnerede til Rovaniemi, hvor Lisbeth besøgte Lordis Hard Rock Cafe.
Lordi var dem, der vandt Melodi Grand Prix i 2006. Uhyrerne.
Forsangeren i Lordi kommer fra Rovaniemi. Indenfor var der absolut rædselsfuldt. Dødningehoveder og monstre overalt, men meget sjovt at.

Og så har vi spist rensdyr til aften. Det anbefales. Og det var vist den dag.

Sidste dag i Rovaniemi.

Til en afveksling – REGNVEJR.
Vi skulle have hele dagen til at gå udendørs, da vi skulle med nattoget til Helsingfors kl. 22.
Så ærgerligt det ikke var noget vejr som første dag i Rovaniemi.

Besluttede at gå op på et skisportssted udenfor byen.
På vejen op kom vi forbi den ortodokse kirke.

H
er fik vi rundvisning af en ung fyr, der havde første arbejdsdag som guide i kirken.

Der er åbenbart vagt i alle kirker i denne del af
Finland, og måske i hele landet.
Han var rimelig nervøs over måske ikke at kunne gøre det
godt nok.

En flot kirke. Ikke overpyntet som mange ortodokse og katolske kirker ofte er.



Nå, men vi gik de 3,5 km. videre, til vi nåede toppen. Slædebanen var lukket pga. regnvejret. Vi fandt en spejdehytte med overdækket terrasse. Der drak vi vores medbragte kaffe og gik ned igen.

Vel tilbage i Rovaniemi så vi biblioteket – tegnet af Alvar Alto.
Der brugte vi en del tid, for det regnede stadig, og der var 10 g udenfor.
Først ved 22-tiden kunne vi gå ombord på toget til Helsingfors, hvor vi efter planen skal være kl.8.35 næste morgen.

Sovevognen har eget bad og toilet til en pris af 450 kr. for to personer.
Virkeligt komfortabelt og rigtig godt efter en lang dag i regnvejr. Utroligt der kan være så stor forskel på temperaturen fra den ene dag til den anden (29g til 8g). Dermed farvel til Finsk Lapland for denne gang.

Tilbage til START

ELLER - vælg et link til et af afsnittene, som bliver vist enkeltvis:
Afsnittene er linket efter de steder, hvor vi gjorde ophold. Efter linket har jeg sat nogle få stikord ind om indholdet:

Intro:
ScanRail i Norge, Sverige og Finland

Oslo: Afsnit fra dag 1 til 2 - Via Fredrikshavn til Oslo. En sommeraften i Oslo

Trondheim: Afsnit fra dag 3 til 5. Turen Oslo – Trondheim. Domkirken, gamle træhuse og pilgrimskontoret.

Bodø: Afsnit fra dag 6. Oplevelser på en solskinsdag i NordNorge. Rønykfjeldet.

Lofoten, Moskenæs: Afsnit fra dag 6 til 8. En dejlig sommerdag på Lofoten.Fisketørrepladser og den lyse nat.

Lofoten, Svolvær: Afsnit fra dag 9 til 10. Det skønne Lofoten. En fantastisk værtinde og midnatssol.

Narvik: Afsnit fra dag 10 til 11. 5 timer i bus i 22 g varme, langt, selvom udsigten var flot - flot.

Haparanda: Afsnit fra dag 11 til 12. Tværs over Nordsverige. Overnatning i park. Tornio, den første finske by.

Rovaniemi: Afsnit fra dag 12 til 14. Finsk Lapland. Santa Claus Village. Kirker og Alva Alto. Nattog til Helsingfors.

Helsingfors: Afsnit fra dag 15 til 16. De to domkirker. Sveaborg. Tempelkirken. Markedet . Bylivet. Hostels. Silja Line til Stockholm.

Stockholm: Afsnit fra dag 17. Vagtskifte Kongeslottet. Rigsdagen, Storkyrkan, ”Gamla Stan” med masse af caféer og små butikker.

Vimmerby: Afsnit fra dag 18. Astrid Lindgren World

Kalmar: Afsnit fra dag 19 til 20. Domkirken og "Gamle Stan". Hyggelig Hostel.

Kalmar - Holstebro: Afsnit fra dag 21. Hjemturen med kort ophold i København.

Tips & Links: Hvad vi vil anbefale og fraråde. Links, som er relevante for de steder, vi har besøgt.

0 kommentarer: